Saturday, August 6, 2011

Arusha & familien God

Saa er vi saa smaat ved at falde til her i Arusha.Vi skulle tage en godt 11 timers bustur (der skulle have taget 8 timer... but again african time) igennem den smukkeste natur og forbi bitte smaa landsbyer med lerhytter og smaa huse med straatag for at komme frem. Minimale smaa samfund helt udenfor vores vestlige globalisering.Virkelig smukt, fascinerende og surrealistisk paa samme tid. Da vi ankom til Arusha hentede vores vaertsfar Baba God (Edward) os, og vi blev koert til vores hjem de naeste to en halv maaneder. Kvarteret vi bor i hoerer til den mere velhavende del af Arusha, men det stadigt meget raat og beskidt. Rundt om vores hus er der en stor massiv mur samt traemmer for vinduerne, saa vi skal i hvert fald ikke frygte, at der bliver indbrud. Da vi ankom blev vi vist rundt i huset af Baba God, og elektriciteten var gaaet, saa rundvisningen foregik i buldrende moerke. Man kunne godt maerke, at alle stod med lidt samme mavefornemmelse af lidt nervoesitet for, hvordan det her skulle gaa. Huset er i dansk standard ret kummerligt, og naar der skal haeldes sovs fra gryde 2, saa sker det staaende. Vi bor alle tre sammen i et vaerelse med en fin lille terrasse, saa det er super laekkert. Efter rundvisningen bliver vi budt paa kaffe i stuen, og vi faar praesenteret hinanden fint. Stemningen er lidt anspaendt og nervoest, da paa davaerende tidspunkt ikke havde nogen ide om, hvad vi var gaaet indtil.

Pludselig ankommer Mama God (Ana), og en sten falder var mit hjerte. Hun straaler af livsglaede og er en stor dame med mod paa tilvaerelsen. Det var ligesom vendepunktet, og hendes smil faar ens spaandinger til at loesne sig. Familien er simpelthen saa rar og hjaelpsom. De er ret kristne, men paa den tanzanianske maade. De er saa glade og har en fantastisk humor. Da Baba God praesenterer og viser sine tre soenner paa billeder paa vaeggen, kommer Baba God til at pege paa Jesus, som de har haengende paa vaeggen. Dette resulterer i, at Mama God er fuldstaendig flad af grin pga. den lidt pudsige misforstaaelse. Vi faar rigtig god mad til aftensmad. Rigtig god og lokal mad. Koed har vi dog ikke faaet, men risne, boennerne og groentsagerne er saa smagsfulde, at man ikke taenker over det mere. Om aftenenen snakker vi om religion, kultur og politik, hvilket er vildt spaendende. Familien er ret veluddannet (Mama & Baba God er begge accounter og har en butik ved siden af med medicin og diverse), men de arbejder stadig rigtig meget (6 dage om ugen), da det er meget dyrt at have boernene i privatskole. Hos os bor Mamas niece Joyce, som bor der imens hun er ved at blive uddannnet syerske. Hun er simpelthen saa nuttet og hjaalpsom, og imens hun er her, arbejder hun ogsaa som husholderske, saa hver dag, naar vi kommer hjem er alt ryddet op og iorden. Vi klager ikke :)

Igaar tog vi to Dalla-Dallas (meget smaa busser, hvor de kan praestere at proppe knap 25 mennesker ind) til Camp Joshua, hvor de aeldste boern gaar i skole (6-16 aar). Her moedte vi Mama Wambura, og det var en kaempe oplevelse. Hun er bare saa hjertelig og smilende, men samtidig en serioes kvinde, der virkelig vil goere alt i sin magt for at faa Lohada-boernene vaak fra gaden. En aegte ildsjael. Paa Camp Joshua blev vi moedt med sang og dans af boernene, og det var virkelig roerende og livsbekraeftende. Boernene er virkelig soede og imoedekommende. Alle boern loeber direkte imod en og raaber "Mzungu! Mzungu!", hvilket betyder hvid mand. Alle folk er virkelig venlige og meget snaksagelig. Bagefter Camp Joshua tog vi en Dalla-Dallas til Camp Moses, som er for de helt smaa boern. Vi starter paa mandag med at arbejde, saa foerst der kan man begynde at faa et billede af, hvad det vil sige at vaere volunteer.

Igaar aftes paabegyndte vi vores swahili-undervisning af Baba God. Vi faar hverdag lektier for, og igaar skulle vi laere, hvad de forskellige kropsdele hed. Da vi blev hoert paa skift, proevede jeg, hvad det vil sige at faa blackout. Jeg kunne slet ikke huske noget som helst, da det blev min tur, og det hele floed sammen. En smule ubehagelig, men samtidig ret morsomt.

Baadaye!

2 comments:

  1. Hvor er det skønt at læse en så varm beskrivelse af familien God og Lohada ! Glæder mig til at høre jer tale swahili !

    ReplyDelete