Saa blev der endelig fundet tid til at skrive blog. Den manglende elektricitet kombineret med et oplevelsesrigt program har betydet en indskraenkning af kontakten med omverdenen... Men trods en tilvaerelse uden alle de vestlige selvfoelgeligheder, saa har vi det som blommen i et aeg.
Arbejdet i LOHADA gaar rigtigt godt. Efter en start fyldt med meget administrativt arbejde er vi nu begyndt at foere ideer ud i livet. Vi har faaet organiseret og struktureret deres storeroom, og dette var virkelig tiltraengt. Alle donationer LOHADA faar kan vaere af hvilken som helst slags. Lige fra madvarer, skolematerialer til toej og sko. Pga. af manglende volunteers og ansatte har der simpelthen ikke vaeret tid til at faa lavet en form for orden i al dette. Til at starte med virkede det fuldstaendigt haabloest. Toej, sko, blyanter, bamser og saa videre var spraedt over det hele, men der var ikke andet for end at tage tyren ved hornene. Efter tre dages intenst arbejde var resultatet endelig faerdigt, og nu er det hurtigt og langt nemmere at bruge storeroomet og faa et hurtigt overblik over, hvor manglerne er. Mathias og jeg har endda ageret personal shopper for en ny pige, Subira, vi fik her forleden. Hun har trods sin alder som 10 aarig aldrig gaaet i skole, og hun havde i den grad brug for nyt toej. Saa derfor skulle vi finde en kjole, et skjoert, troeje... alt til hende. Hendes sko var fuldstaendig udtraadt, saa derfor skulle hun have et par nye sandaler. Jeg fandt et par lyseroede sandaler til hende, og jeg har aldrig set oejne lyse saa meget op, da jeg fandt dem frem. Virkelig tankevaekkende at et par brugte sandaler kan skabe saa stor glaede, naar danske boern tager det som en selvfoelge at have 3,4 eller 5 par sko.
I denne uge har vi malet hele Camp Moses' facade. Wamburas eneste krav var, at vi bare skulle vaere kreative og bruge det maling, der var. Saa det har vaeret dejligt at faa lavet noget rigtigt mandearbejde og resultatet er, efter vores egen overbevisning, blevet ganske godt. Naeste uge regner vi med at gaa igang med et af vores store projekter: sports clinic. Ideen med sports clinic er, at vi skal etablere et center i Unga Limited (det slemmeste slum kvarter i arusha, hvor folk virkelig er fattige. Vi var ude og besoege diverse familier, hvor bl.a. en af familierne havde 4 boern. Moren var hjemmegaaende og faren arbejdede med at gaa rundt med en slags traekvogn og transportere ting. Paa gode dage kunne han tjene 6 kr. paa en dag, andre dage tjente han ingenting. Deres husleje var paa 65 kr. (for et lille kummerligt rum), saa naar den er betalt er der ikke meget tilbage. Saa det er en meget haabloes situation for disse familier). Dette center skal indeholde raadgivere til de unge (som ikke gaar i Camp Joshua) og soerge for, at de kan faa et maaltid mad (oftest deres eneste maaltid). Fra kl. 14 til 16 skal vi staa for sportsarrangementer saasom fodbold, gymnastik og hoevdingebold. Resultatet af sports clinic'en skulle gerne vaere at faa boernene vaek fra slummet med disse aktiviteter. Saa det skal nok blive morsomt, udfordrende og nok en kaempe mundfuld!
Igennem Wamburas soen Yakobu har vi laert Gady at kende. Gady bor ogsaa i Kijenge, og han har den soedeste familie, hvor vi har vaeret ude og spise op til flere gange. Moren laver den mest fantastiske mad, saa vi glaeder os altid til at komme at spise hjemme hos dem. Faran er pastor og en rigtig hyggeonkel. Hos dem bor en anden frivillig som hedder Sami. Han er en 39-aarig canadier og en rigtig humoerbombe, der altid er med paa sjov. Gady har rigtig mange kontakter, saa vi kan faa arrangeret bestigning af Kilimanjaro og alle vores safariturer til en rigtig favorabel pris. Sidste weekend var vi paa safari som Gady havde arrangeret. Turen gik til Tarangire og Arusha National Park. Det var en helt fantastisk oplevelse at vaere paa safari for foerste gang. Den raa natur og alle de smukke dyr i naturlige omgivelser var virkelig overvaeldende. Vores guide paa turen var Gady's faetter Willbroad, som vi ogsaa skal have med til Serengeti. Saadanne oplevelse er svaere at beskrive med ord, saa naar lejligheden byder sig, skal jeg nok faa lagt et par billeder op :)
Og ja Mathias lever i bedste velgaaende trods diverse hjortheder! ;)
